25 år som holdleder i Borup

Category: Klubber, Senior - Diverse 4 0

Lørdag den 25. august blev en helt særlig dag for en holdleder gennem 25 år i Borup IF.

 

I pausen under serie 4 kampen mod Dianalund var det aftalt at Rene Jørgensen skulle fejres af klubben og holdet for sit 25 års jubilæum som holdleder. Både dommeren og Dianalund var blevet orienteret, og havde indvilget i en lidt længere pause end de sædvanlige 5 minutter.

Rene blev kaldt ind på midten af formanden, Jakob Koed, hvor han fik en kort hyldest tale og derefter fik overrakt en gave af klubben.

Herefter blev Jørn Hedengran fra DBU Sjælland præsenteret som special surprise guest. Jørn læste op af kriterierne for at modtage en æresnål, hvorefter en rørt Rene fik den overrakt æresnålen sammen med et diplom.
Sidst, men ikke mindst, fik Rene overrakt en stor gave fra spillerne med diverse godt, samt en sweatshirt med påskriften: Holdleder 25 år, 1987-2012.

 

Kilde: Dbu.dk

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles

Add Comment