Fodboldcamp for piger i vinterferien

Category: Piger & Damer, Ungdom - Bredde 15 0

Hvis du er pige og har lyst til at kombinere ferie og fodbold så kan du overveje om du ikke burde bruge et par dage af vinterferien på kunstbanen i Herfølge.

Det nye holdsamarbejde Herfølge Boldklub-Køge Pige FC inviterer i uge 8 til “mini-fodboldskole” for U/9-U/12 piger og TalentCamp for U/13-U/16-piger.

“Som en del af forberedelsen til den nye sæson har vi planlagt tre intensive træningsdage for vores U/14-U/16-piger – og så kom vi på ideen med at lave en åben træningslejr, hvor vi inviterer spillere fra andre klubber til at komme og være en del af vores træningsmiljø i et par dage. Udover at de forhåbentlig lærer noget ved at træne sammen en gruppe ambitiøse spillere og trænere, så håber vi også at de kan tage noget inspiration med hjem til træningen i deres egen klubber”, fortæller Camilla Birkedal, som tidligere selv har spillet ungdomselitefodbold i Brøndby IF og som nu er træner for U/16-pigerne.

De to klubber – Herfølge Boldklub og Køge Pige FC – stiller fælles hold i h.h.v. U/14 og U/16, men for at sikre at der også i fremtiden er spillere der har den fornødne kvalitet til at spille med på disse hold, arbejdes der også med at udvikle spilerne på de yngre årgange i de to moderklubber – og et blandt flere tiltag er minifodboldskole i vinterferien.

Her træner de yngre spillere ved siden af, de store piger. Træningen er bygget op omkring de samme tekniske temaer og en del af trænerstaben på fodboldskolen er nogle af de piger der også spiller med på U/16-holdet.

Minifodboldskolen er dog ikke kun for de piger der spiller i Herfølge Boldklub og Køge Pige FC. Den er åben for alle piger i alderen 9 til 12 år der har lyst til at kombinere ferie og fodbold! Nærmere info fås på www.hb1921.dk

Kilde: Lørdagsavisen

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles

Add Comment