Formandsskifte i Rishøj Boldklub

Category: Klubber 3 0

I mange år har Jens Rasmussen haft en afgørende rolle i Rishøj Boldklub. Langt de fleste år endda som formand for boldklubben, men nu takker Jens Rasmussen af.

På klubbens ordinære generalforsamling i februar meddelte formand Jens Rasmussen sin beslutning om at trække sig fra posten som formand i klubben.

“Jeg har ganske enkelt ikke tiden længere til at varetage jobbet som formand. Jeg har også et firma jeg skal passe og det er det jeg skal leve af. Men som jeg sagde i min afskedssalut på generalforsamlingen, så har jeg været med i klubbens arbejde i 16 år og synes at jeg kan trække mig tilbage med god samvittighed”, udtalte Jens Rasmussen efterfølgende til Lørdagsavisen.dk

De seneste år, hvor Rishøj Boldklub er gået fra en tilværelse i Serie 1 til at have status som divisionsklub i 2. Division har hvervet som formand taget voldsomt til.

“At bære formandskasketten i en divisionsklub vil jeg betegne som minimum et halvdagsjob. Du bliver bombarderet med mails og telefonopkald. Men jeg klager ikke. Det har været sjovt, har givet mange gode oplevelser og ikke mindst mange gode bekendtskaber og en stor vennekreds”, siger Jens Rasmussen, der dog har lovet fortsat at give et nap med i klubbens sponsorarbejde.

Rishøj Boldklubs nye formand blev: Martin Grebak.
Jens Rasmussen var ikke den eneste der folod klubbens bestyrelse. Det samme gjorde Hans Jacobsen.

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles

Add Comment