Greve kom flyvende fra start

Category: Senior - Elite 3

GreveklyngeGreve fik en flyvende start på foråret da B1903 på egen bane blev besejret med 4-0.

Og det var ikke et mål for stort, da hjemmeholdet ikke ville ret meget.

Det stod klart fra kampens start, og at give plads til Greve´s tekniske drenge er ikke det smarteste at gøre.

Greve skulle dog lige bruge en halv times tid på at skyde sig til rette, og et enkelt forsøg på overlæggeren fra Christian Larsson, var det tætteste man kom.

Halvlegens sidste kvarter derimod, gav forløsende to mål af selvsamme Larsson samt topscorer Patrik Jensen.

Efter pausen kom B1903 aldrig i nærheden af en reducering og Rasmus Vibe kunne efter flot opspil med Patrik Jensen afgøre til 0-3.

Indskiftede Jonas Skov kunne lukke og slukke med den sidste scoring et kvarter før tid.

Ikke kun resultatmæssigt men også spillemæssigt fulgte Greve flot op på vinterens træningskampe og det bliver et meget spændende forår vi nu endelig er kommet i gang med.

 

Arkivfoto: Per-Hugo Clausen

 

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles