Greve tog den tredje sejr i træk

Category: Nyheder, Senior, Senior - Elite, top nyheder 10

Greve har fået en fantastisk start på forårssæsonen med sejre over Kalundborg på 2-0 og i den svære udekamp hvor man besejrede FC Sønderborg med 3-2 efter at have været bagud med to mål allerede efter 20 minutter.

I dag stod den så atter på hjemmekamp, denne gang mod Oure fodboldakademi som i efterårets kamp kørte Greve rundt i 90 minutter og fortjent vandt med 3-1.
Siden da er fynboerne, der konsekvent SPILLER fodbold frem for at SPARKE det, på det nærmeste gået i stå med en bundplacering til følge.

Rasmus Vibe1I dagens kamp, der blev spillet på en knoldet bane 3 i Greve, der absolut ikke var Oure´s livret, fik Greve en fortjent revanche og på tre mål af Rasmus Vibe (foto) og et enkelt af Martin Søndergaard hev Greve 4-1 i land og ligger uændret på den 2.plads, der giver oprykningskampe når de ordinære rækker er spillet til ende til Juni.

Greve har i vinterpausen haft afgang af Kenneth Bjergsted, der er skiftet til FC Græsrødderne, målmand Frederik Ulriksen til Avarta og Daniel Marcussen, der er vendt tilbage til Taastrup grundet manglende spilletid.

Til gengæld er Fillip Bidstrup returneret fra Rishøj, Mikkel Føge er kommet til fra BSV, indendørslandsholdsspilleren Mads Hashiba fra Jægersborg samt målmand Nicky Jensen fra Holbæk.

Holdet ser så absolut forstærket ud og bredden er ikke set større i mange år.

Næste weekend går turen til Odense hvor B1909 tager imod.

 

 

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles