Grevenederlag i premieren

Category: Nyheder, Senior, Senior - Elite, top nyheder 252

Jakob Sparholt åbnede sæsonen med et brag af et frisparksmål
Jakob Sparholt åbnede sæsonen med et brag af et frisparksmål
Greve, der kvalificerede sig til 2. divisions oprykningsspil, har haft mere gang i svingdøren op til denne sæson end længe set.

Væk er Mads Hashiba, Rasmus Vibe, Zia Wahidi, Patrick Christensen, Martin Søndergaard og Christian Larsson. De to sidstnævnte dog ikke længere væk end 2. holdet.

Tilgangen lyder på Jacob Berthelsen fra Horsens, Edonis Emini fra Rønne, Thomas Kullenberg Olsen fra eget U-19, Villads Bache fra Fremad Amager, Jakob Sparholdt, Rasmus Tangvig og Patrick Juhl alle fra Roskilde KFUM, Nicolai Nielsen fra Vanløse og Sian Hansen fra Brønshøj.
Derudover ny træner i Henrik Gundersen, der kommer fra Frem.

Træningskampene har desværre vist et langt fra sammenspillet Grevehold, så det var med bange anelser man tog til forårspremieren ude mod B93, der kandiderer til den ene oprykningsplads.

Det var dog et Grevehold med langt bedre takter, der tog hul på sæsonen, og allerede efter et minut åbnede Jakob Sparholt ballet med et dommedagsfrispark helt oppe i det ene målhjørne uden chance for hjemmeholdets keeper.

Hjemmeholdets nigerianske vidunderdreng Emmanuel Ogude fik udlignet midt i halvlegen, og fem minutter senere modtog samme spiller sit andet gule kort (det første fik han for film i straffesparksfeltet) og måtte dermed forlade banen med rødt allerede efter en halv times spil.

Det fik dog ikke B93 til efter pausen at pakke sig i håb om et enkelt point.

Tværtimod tog de Greve lidt på sengen og tromlede på for de tre point.

Det gav fuldt udbytte da Sebastian Czajkowski med godt en halv time tilbage fulgte op på en ripost og scorede sejrsmålet for B93 til 2-1.

Greve var dog ikke uden chancer, og med lidt held kunne og burde man have hevet det ene point med sydpå.

I slutminutterne hvor Greve satsede alt fremover, fik B93 dog også et par muligheder for at øge til både 3 og 4-1.

Greve får en ny mulighed for gevinst, når Kjellerup på søndag kl. 15 kigger forbi på Lillevangsvej 88.

(Foto: sn.dk)

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles