HB Køge satser stærkt på at få A-licens

Category: Senior - Elite, Ungdom - Elite 6 0

HBKfremtidHB Køge fik i år den såkaldte A-licens, der giver en række fordele i at tiltrække, holde på og udvikle talenter. Det altoverskyggende mål for det kommende år er at få fornyet den licens, siger klubbens formand.

DBU uddeler hvert år licenser til de danske klubber på baggrund af deres ungdomsarbejde. Den fineste licens er A-licensen, der blandt andet betyder, at klubberne har hold med i det højeste ungdomsrækker, U17- og U19-ligaerne.

I år fik HB Køge A-licens. Det største mål for det kommende år er at få fornyet den licens, fortæller klubbens formand.

“Det altoverskyggende mål for det kommende år er derfor også, at vi igen får tildelt A-Licens af DBU. Vi er under pres fra de største klubber og DBU, som ønsker færre A-Licens klubber, færre klubber i U19 ligaen, og af konkurrence fra andre dygtige talentudviklingsklubber, som vil opad i licens-systemet”, siger Henrik Normann Andersen til klubbens hjemmeside.

“Det giver jo ingen mening, at vores talenter på Sjælland, allerede i en tidlig alder, skal tage til Jylland eller til København og Nordsjælland for at dyrke deres fodboldtalent. Vi skal have et tilbud til dem, som gør at de vælger at blive på Sjælland, og vi kan allerede konstatere, at flere talenter i år har valgt at tage til eller blive i HB Køge, hvilket viser, at vi er på rette vej.”

“Her kan jeg nævne eksempler som Oliver Jørgensen fra U19, som lige har forlænget sin kontrakt ind i senior tiden, og Oscar Friis Johansen fra U15, som valgte at blive hos os trods et godt tilbud fra det jyske”, siger formanden.

Oven i A-licensen følger også et tilskud på godt en halv million kroner, blandt andet til aflønning af A+ træneren.

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles

Add Comment