Herfølge kom på tavlen i serie 1 (WebTV)

Category: Senior - Bredde, VIDEO 17

herfolge-holbak400At der er forskel på serie 1 og serie 2, har oprykkerne fra Herfølge måtte sande. En svær debut i serie 1 på udebane mod nedrykkerne fra Sjællands-serien Avedøre blev tabt med 3-1, men i 2. spillerunde kom Herfølge, trods problemer, på point-tavlen i serie 1 på hjemmebane mod Holbæk.

Morten Berrings tropper startede opgøret bedst, og faktisk sad Herfølge på størstedelen af spil og chancer i hele første halvleg, men kun en enkelt gang gav det udbytte i form af scorring.
Efter 14 minutters spil bryder hjemmeholdet gæsternes opspil. Laver en hurtig omstilling via højre kant og derfra en perfekt aflevering ind foran mål, hvor Ibrahim Celikcan er på pletten og kan sætte indersiden på til 1-0 førring.

Allerede i 2. halvlegs første minut går det derimod galt for Herfølge, der ikke var helt skarpe i minutterne efter pausen. Dette udnyttede gæsterne fra Holbæk og så var der reduceret til 1-1.

2. halvleg skulle vise sig at blive væsenligt mere jævnbyrdig i forhold til spil og chancer end første halvdel af kampen, og nu skabte gæsterne bestemt også deres andel af målchancer i en yderst underholdende halvleg.

Alligevel var det Herfølge, der atter kom i front. Ibrahim Celikcan bliver nedlagt af Holbæk-keeperen. Dommer Niels Ringvig er ikke i tvivl og peger hurtigt på 11-meter pletten.
Staffesparket blev sikkert effektiveret af anfører Christoffer Teigland Andersen, der atter bragte hjemmeholdet på sejrskurs 2-1.

Midtvejs i 2. halvleg har kampens helt store profil, Ibrahim Celikcan, en gigantisk mulighed for at lukke opgøret, men han sender bolden over et helt tomt Holbæk-mål.

Straks efter den afbrænder var det gæsterne fra Holbæk, der satte sig tungt på opgøret og man fornemmede at en scoring i deres favør var på trapperne.

I kampens sidste 10 minutter, hvor Herfølge efterhånden var godt møre (bl.a. efter tre tvungne udskiftninger pga. skader), lykkedes det gæsterne først at få reduceret til 2-2 og kort efter bringe sig i front med 2-3 efter lidt af en ‘koger’ i Herfølge-forsvaret.

Men skulle det være fair, så fortjente Herfølge minimum det ene point i dette opgør som hjemmeholdet i stor del af tiden havde domineret.
Heldigvis sejrede retfærdigheden og i kampens døende minutter dukker ‘Man Of The Match’ Ibrahim Celikcan atter op tæt under mål, og får nærmest skovlet bolden ind bag Holbæk-keeperen til slutfacit 3-3.

Herfølge fik dermed sæsonens første point i serie 1 og kom på tavlen i en yderst underholdende kamp med godt niveau og hvor begge mandskaber ville spille fodbold – Og iøvrigt en stor tak til dommertrioen for at lade spillerne gå ‘lidt til stålet’. Absolut god underholdning på Wembley Stadion i Herfølge på en ellers dødsyg mandag aften.

 

WebTV:
Se vores WebTV-indslag med højdepunkter fra opgøret herunder, samt hør Cheftræner Morten Berrings kommentarer hertil.

Herfølge spiller allerede lørdag igen, hvor det gælder lokalbraget på udebane mod Køge BK – En kamp som Lokalbold.dk’s WebTV-sektion også har planlagt at dække.

 

 

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles