Køge Park projektet udskydes igen

Category: Alt det andet (Diverse) 18

kogepark400Det (måske) kommende nye stor-stadion i Køge Kommune, der gentagne gange er blevet ramt af udskydelser og forsinkelser, rammes nu af endnu en forsinkelse på op til 6 måneder.

Det føles snart som en evighed hvor snakken om et nyt stor-stadion i Køge har stået på. Faktisk lovede Køge’s politikere (med dengang siddende borgmester Maria Stærke i front) tilbage i 2009, at et sådant stadion skulle stå færdigt senest 3 år efter Køge Boldklub og Herfølge Boldklub lavede det professionele overbygnings-samarbejde i HB Køge.
Det betyder at man burde have haft det nye stadion på plads og klar til brug i sommeren 2012, men her to år senere er projektet end ikke igangsat endnu. Faktisk er det ikke engang helt sikkert at projektet nogensinde gennemføres.

Den nye forsinkelse skyldtes en miljøundersøgelse, der nu skal klarlægge, hvordan nærområdet bliver påvirket gennem trafikale ændringer, støj- og miljømæssige forhold.
Dette medfører, at tidsplanen for hele projektet yderligere skubbes omkring et halvt år.

 

Endelig godkendelse af Køge Park måske til marts
Byrådet i Køge skulle efter planen have foretaget en endelig godkendelse af Køge Park projektet i december i år, men der bliver altså ingen julegaver fra byrådet til idrætten i Køge, i denne forbindelse.

Det er nu planen, at byrådet skal enten vedtage eller nedstemme det samlede projekt i marts 2015. Når miljøundersøgelsen ligger klar.

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles