Lokalbold Sports-radio med LIVE-fodbold

Category: Om Lokalbold 3

sportsradio430Lokalbold Radio er i æteren på 2town Radio’s sende-frekvens, med LIVE-programmet ‘Sport & Musik’ lørdage  (lige uger) med et 4-timers langt program fra 14:00 til 18:00. LYT MED !!!

2town Radio er normalt en landsdækkende netradio-station, men når Lokalbold.dk låner sendefrekvensen på lørdage (lige uger) i tidsrummet 14:00 til 18:00 (april til og med juni) samt onsdag aften 19:00 til 20:00, så handler det primært om Sjællandsk fodbold (og evt. andre sportsgrene) krydret med god musik.

Dette fordi sportsprogrammerne på 2town Radio produceres i samarbejde med Lokalbold Øst & Lokalbold Hovedstaden, der tilsammen dækker det meste af den Sjællandske fodbold fra Superliga til serie 5 og fra ungdom til veteran.
Programmet dækker gerne andre sportsgrene, men den primære dækning bliver fodbold fra hele Sjælland på alle niveauer.

 

Nyheder og resultater fra dit hold og din klub
Hvis du vil have nyheder og/eller resultater med fra dit hold eller din klub, så har du masser af muligheder for at kontakte redaktionen, både før, efter og under udsendelserne.
Vælg en af nedenstående muligheder:
SMS til studiet: 5027 5020 (bemærk SMS besvares ikke, men modtages med tak).
Send via FaceBook: https://www.facebook.com/pages/Radio-Lokalbold/673444696052796
Send via e-mail: [email protected]

ALLE er velkomne til at bidrage, og des flere jo sjovere.

 

Lyt med hjemme, i klubhuset, bilen eller på sidelinien
Masser af gode grunde til at lytte på sportsradioen fra Lokalbold.dk – Der vil bl.a. være konkurrencer hver lørdag hvor du kan vinde gavekort, fodboldstøvler eller få et komplet spillesæt til hele Jeres hold ganske gratis – Og så selvfølgelig (med hjælp fra Jer selv) resultater, stillinger og nyheder fra de forskellige rækker. Og husk endelig at andre sportsgrene også er velkomne.

 

Du kan fange radioen på følgende måder:
Via din computer: http://www.2town-radio.com/autodj4b.html (direkte link til streamen)
Via din mobile enhed: f.eks. via gratis app’en TuneIN eller Radio.dk (søg efter 2town Radio og gem som favorit).
Husk din mobil kan oftes kobles via din bilradio eller til anlægget i klubhuset osv.

Send os gerne en hilsen når/hvis I lytter med et sted fra, så hilser vi gerne tilbage gennem udsendelsen og spiller evt. et lytterønske for Jer i programmet.

Brug os – Så er vi her måske også i næste sæson.

God sæson til alle …

 

 

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles