Målteknologi endnu ikke god nok til DBU

Category: Etik & Regler 6 0

DBU’s formand Allan Hansen er i princippet tilhænger af mållinjeteknologi, men han mener ikke, at der på nuværende tidspunkt er et system, der er modent til at blive taget i brug.

Ved VM for klubhold, der netop er blevet skudt i gang, tester FIFA de to udgaver af mållinjeteknologi, GoalRef og Hawk-Eye, der er længst fremme i udviklingen. Det koster knap seks millioner kroner, og prisen er en af grundene til, at DBU-formand Allan Hansen ikke er helt tændt på teknologien endnu.

“Der findes ikke et fuldstændigt sikkert system endnu. Det ene system bliver påvirket af de reservebolde, der er uden for banen. Desuden er prisen stadig for høj til, at det kan blive implementeret overalt. Hvis prisen er god, man finder et system, der er fuldstændig pålideligt, og som kan komme med en afgørelse på et splitsekund, så er jeg fan af mållinjeteknologien”, siger Allan Hansen ifølge aoh.dk

Allan Hansen foretrækker på den baggrund i første omgang at have en ekstra dommer ved baglinjen til at hjælpe dommer og linjevogtere.

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles

Add Comment