Nordsjællandsk tyveri på kunsten i Herfølge (WebTV)

Category: Ungdom - Elite, VIDEO 1 0

hbk-fcn400u19U19 Ligaholdet fra HB Køge virkede som om at de havde totalt kontrol over FC Nordsjælland i lørdagens opgør i U19 Ligaen på Kunstgræsbanen ved Herfølge Stadion. Indtil 10 minutter før tid førte hjemmeholdet 2-0, men alligevel gik det galt.

Både U17 og U19 fra HB Køge led nederlag på hjemmebane til FC Nordsjælland i den forgangne weekend.
Begge hold spillede lørdag på Kunstgræsbanen i Herfølge, hvor U17 Ligaholdet lagde ud med at tabe 1-2 til gæsterne fra Nordsjælland.

U19 opgøret var yderst lige (og målløst) i første halvleg, men straks fra 2. halvlegs start var det hjemmeholdet fra HB Køge, der satte sig på opgøret.
Allerede efter 4 minutters spil af 2. halvleg var det således Luca Branccaccia, der kunne sætte sidste fod på et godt HB Køge opspil og dermed bringe hjemmeholdet i front.

Herefter stod der HB Køge på stort set samtlige chancer i opgøret, men man skulle hen midtvejs i halvlegen før chancerne atter blev omsat til scoring. Et solidt pres mod FC Nordsjællands mål endte med at en af gæsternes forsvarsspiller, hårdt presset, fik headet bolden forbi egen keeper og i eget mål. Dermed var HB Køge, fuldt fortjent, i front med 2-0.

Og U19 mandskabet fra HB Køge havde bestemt muligheder for at udbygge førringen yderligere, men den sidste skarphed foran målet manglede.

Alt virkede som om at hjemmeholdet havde fuldt kontrol over opgøret. HB Køge var spilstyrende og havde (stort set) holdt gæsterne fra FC Nordsjælland fra chancer i hele 2. halvleg, men med 10 minutter igen ændrede opgøret totalt karakter.

10 minutter før tid får gæsternes således deres første reelle chance i 2. halvleg, hvor HB Køge keeperen halvklarer et godt hårdt skud, men riposten springer direkte ud til en af gæsternes angribere, der umarkeret  kunne sætte bolden i kassen. FC Nordsjælland havde dermed reduceret til 2-1.
Scoringen rystede desværre hjemmeholdet gevaldigt, og med et trylleslag var initiativet totalt på FC Nordsjællands fødder. Få minutter efter reduceringen, var den atter gal foran HB Køges mål. Tæt under mål fik en af gæsternes angribere nærmest lobbet bolden over HB Køge keeperen, der ikke så specielt heldig ud i situationen.

På ganske få minutter havde FC Nordsjælland indhentet HB Køge førringen, og det skulle blive endnu værre endnu. Blot et par minutter før tid fik FC Nordsjælland scoret sejrsmålet til 2-3. Denne gang på en flot detalje, hvor HB Køge keeperen bestemt ikke kunne lastes for scoringen. Til gengæld virkede HB Køge defensiven rystet og yderst passiv ved kampens sidste scorring, hvilket gav plads og tid for det flotte sejrsmål til gæsterne fra FC Nordsjælland i en kamp hvor HB Køge BURDE have kørt sejren og de tre point i hus – Men en fodboldkamp varer nu engang 90 minutter, og lørdagens gæster i Herfølge var rigtigt gode i kampens sidste 10 minutter – Og det var åbenbart nok til en udebanesejr mod HB Køge.

Lokalbold.dk fik efter opgøret en kommentar fra en synligt skuffet U19 Cheftræner i HB Køge, Lars Feist.
Hør denne i klippet herunder.


Kommentarer:

Kommentar

Related Articles

Add Comment