Rishøj fik bank på eget græs

Category: Senior - Elite 5

rishoj-avata400Oprindeligt skulle Rishøj have besøgt Avarta på deres hjemmebane i Rødovre, men her var banerne, grundet ugens store regn-mængder, ikke i en stand hvortil man kunne spille fodbold. Derfor besluttede man i 11. time at rykke kampen til Rishøj-hjemmebanen, hvilket burde have været en fordel for Rishøj, der istedet måtte indkassere en regulær øretæve.

Rishøj har bestemt ikke fået den sæsonstart som man havde håbet på. De seneste par sæsoner har Rishøj, på fornemmeste vis, kæmpet med i topstriden af 2. Division. Nu kæmper klubben fra det nordlige Køge for at undgå at skulle holde vinterpause under nedrykningsstregen.

Blot et enkelt opgør af sæsonens første 11 kampe, er endt med en Rishøj-sejr. Rishøj befinder sig nu på den forkerte side af nedrykningsstregen i 2. Division Øst med 4 point op til den rigtige side af stregen.

Lørdagens udekamp mod Avarta, der endte med at blive konverteret til en hjemmekamp for Rishøj, gik rigtigt galt og holdet løb ind i en regulær øretæve i det våde vejr.

Gæsternes Morten Nielsen bragte Avarta i front efter 20 minutter og stillingen 0-1 holdt til pausen.
Efter pausen skulle Rishøj frem ad banen i håb om at kunne hente point. Det gik mildest talt ikke ret godt. Avarta fik scoret hele fire gange yderligere til 0-5, inden Rasmus Tangvig fik pyntet en smule på resultatet inde i overtiden til slutfacit 1-5.

Rishøj har nu fire spillerunder tilbage inden vinterpausen, hvor man skal forsøge at komme tilbage på den rigtige side af nedrykningsstregen. Man kan vist godt allerede nu konstaterer at der ikke blive nogle topopgør på Rishøj Stadion i sæsonen 2014/2015.

 

 

 

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles