Strøbyskolen ude af skoleturneringen

Category: Ungdom - Diverse 17 0

SKOLEFODBOLD: Drengeholdet fra Strøbyskolen, der ellers tidligere har været kendt for at nå langt i Ekstra Bladets Skolefodbold-turnering, røg i år ud allerede i første runde. Herfølge Skole blev dermed endestation for Strøby-drengene, der ellers havde hjemmebane fordel.

Til drengekampen mellem hjemmeholdet fra Strøbyskolen og Herfølge Skole var der en noget speciel situation. Til daglig spiller mange af udeholdets spillere sammen i Herfølge Boldklub, hvor de bliver trænet af Brian Jacobsen.
Han er så også træner for Strøbyskolens drengehold i skolefodbold. Så han stod over for flere af sine spillere.

Brian Jacobsen kunne fra kampens start se sine fodbold-drenge fra Herfølge Skole sætte sig på kampen lige fra start-fløjtet og nærmest udspille Strøbyskolen – dog uden at score.

Halvvejs inde i første halvleg lykkedes det dog Emil Reggelsen at slide sig forbi Herfølge-forsvaret og højst overraskende bringe Strøbyskolen foran 1-0.

Allerede minuttet efter fik Herfølge udlignet. Lasse Pedersen bragte balance i regnskabet. Tre minutter senere viste Lasse Pedersen sine kvaliteter som elitespiller frem igen. Han bragte Herfølge Skole i front med 2-1, som også stillingen ved pausen.

I anden halvleg var billedet nogenlunde det samme med Herfølge Skole som det dominerende hold og med Strøbyskolen med gode omstillingsløb.

Men begge målmænd klarede, hvad der kom deres vej. Især den lille Sebastian Grooss i Strøbyskolens mål havde et par fine indgreb. Han måtte dog i kampens sidste minutter endnu engang give fortabt overfor Lasse Pedersen, der direkte på frispark scorede til slutstillingen 3-1 til Herfølge Skole.

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles

Add Comment