Tørklæder tillades nu i fodbold

Category: Etik & Regler, Piger & Damer 2 0

FIFA og The Board har nu givet tilladelse til at pige- og kvindespillere må bære hovedbeklædning. En 1-årig prøveordning, der også er gældende i dansk fodbold, påbegyndes fra april 2013.

 

Brugen af hovedbeklædning har i såvel de danske som de internationale fodboldkredse længe været drøftet, og nu har FIFA og The International Football Association Board, IFAB, defineret brugen heraf.

Det er således besluttet at piger/kvinder i en prøveperiode frem til marts 2014, må anvende hovedtørklæder i forbindelse med afvikling af kampe. Der er dog defineret klare retningslinier for brugen af tørklæder, og disse kan ses herunder:
* Tørklædet skal have samme farve som spilletrøjen
* Tørklædet skal være i overensstemmelse med det professionelle udseende, hvormed spillerens øvrige udstyr fremstår
* Det må ikke være fæstnet til trøjen
* Det må ikke udgøre en fare for spilleren selv eller andre spillere
* Det må kun bæres af kvindelige spillere

Lange, flagrende tørklæder eller tørklæder, der dækker ansigtet er således ikke tilladte.

Det er vigtigt at understrege, at det til enhver tid er dommerens ret at afgøre, om udstyr er farligt for spilleren selv eller andre spillere.

 

Kilde: DBU Sjælland

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles

Add Comment