Lee Rochester blev dobbelt målscorer i første halvleg på udebane mod Fredericia, mens Mark Gundelach i anden halvleg lukkede festen med sin scoring til resutatet 0-3 i HB Køges favør.
Det kører absolut fornuftigt for HB Køge indtil videre i 2016 og søndag 17. april fortsatte den gode stime for svanerne, da man gæstede Fredericia, der ellers appelerer kraftigt til topstriden. Men skulle Fredericia holde fast i ambitionerne om at spille med helt i top, så var en hjemmesejr over HB Køge påkrævet. Sådan skulle det dog ikke gå.
Er Lee ved at finde storformen igen?
Lee Rochester har tidligere bombet løs for HB Køge. Det var inden eventyret fortsatte andre steder, men nu er begge Rochester-brødrene tilbage i HB Køge, hvor de begge tidligere har fejret adskellige triumfer – Og mens storebror Marc Rochester startede sæsonen bedst hos HB Køge, så tyder meget på at lillebror Lee Rochester nu atter er ved at finde storformen og der er atter mål i støvlerne.
I Fredericia bragte Lee Rochester HB Køge i front allerede efter syv minutter og han gjorde det også til 0-2 lige inden pausen.
I 2. halvleg hvor hjemmeholdet pressede for at komme tilbage i kampen, var det istedet Mark Gundelach, der snød Fredericia og lukkede festen til 0-3 i Svanernes favør.
HB Køge ligger fortsat i midten af tabellen i 1. Division, mens at Fredericia med søndagens resultat måtte slippe toppen af tabellen.
Næste opgave for Svanerne bliver på søndag 24. april, hvor Skive gæster Herfølge Stadion. Kampen fløjtes igang klokken 13:45
0 kommentarer