HB Køges U/17-landsholdsspiller, Daniel Arrocha, har den seneste uge været i Skotland, hvor han og resten af U/17-landsholdet har kæmpet mod Island, Litauen og værtsnationen Skotland om en plads ved EM-slutrunden.
Åbningskampen mod Island (2-2) var uden deltagelse af HBK-talentet Daniel Arrocha, men i kvalifikationsturneringens anden kamp blev forsvarsspilleren sendt på banen et lille kvarter efter pausen og var dermed med til at køre en fortjent sejr på 3-1 i hus.
Sejren betød håb om kvalifikation til EM-slutrunden – det krævede en sejr i turneringens sidste kamp søndag eftermiddag mod Skotland, og at Island ville sætte point til mod Litauen. Det blev til dansk sejr på 3-2, men da Island samtidig slog Litauen med overbevisende 4-0 var det islændingene der løb med EM-billetten på en bedre målscore end Danmark.
Kilde: hbkoge.dk
0 kommentarer