Auri Skarbalius guidede i sidste sæson Brøndby til overlevelse i Superligaen, men han fik alligevel sparket i klubben. Siden har han koncentreret sig om familien og hus og have, men nu trækker Auri igen i trænertøjet.
Han skal nemlig stå i spidsen for Haslev FC, der spiller i Sjællandsserien.
“Vi har ingen målsætning om at rykke op, og det har Auri heller ikke. Havde han det, var han ikke blevet ansat i Haslev. Ambitionerne er i stedet fokus på udvikling, og bliver resultaterne så gode, at de er til oprykning, er det selvfølgelig godt”, siger formand Jens Hvidemose til Sjællandske.
Udover Brøndby har 40-årige Auri Skarbalius også været træner i Herfølge og HB Køge.
0 kommentarer