Dagens helt store helt blev hjemmeholdets Daniel Bærenholdt, der allerede tidligt i opgøret åbnede målscoringen via en behersket indeside.
Man skulle hen i 2. halvleg før næste scoring faldt – Og det må have været een der gjorde ekstra ondt på Fuglebjerg/Sandved-Tornemark, der indtil da havde kæmpet bravt for at komme tilbage i opgøret.
Martin Due slap fri på højrekanten, og hans hårde tværpasning havde retning mod Stefan Rasmussen foran mål, da en forsvarsspiller i sin iver for at afværge, med skinnebenet sendte bolden i eget net via overliggeren, og dermed 2-0 til Køge.
Dette tog livsmodet fra gæsterne, og herefter var der kun eet hold på banen. Daniel Bærenholdt fik sat yderligere to kasser ind, henholdsvis efter 58 og 71 minutter og kom dermed i hus med hans hattrick.
Trods at der endda var adskellige flere muligheder for scoringer til Køge, så endte opgøret med de tre Bærenholdt-scoringer og selvmålet, og dermed en 4-0 sejr til Køge Boldklub.
Morten Eskesens trup avancere nu til 3. pladsen i serie 1, inden man i næste weekend skal på en noget sværre opgave hos B73 Slagelse. En kamp, der skal afvikles på kunstgræs.
Delvis Kilde: Køge Boldklub
0 kommentarer