Det lignede også kampen igennem en hjemmesejr, men et par store afbrændere samt en meget uheldig Martin Søndergaard, der var direkte impliceret i begge Jægersborgmål, kostede dyrt, og dermed måtte man meget skuffende nøjes med det ene point efter 2-2.
Topscorer Patrik Jensen(foto) bragte planmæssigt Greve foran med 1-0, men herefter gled Søndergaard da bolden skulle ”cleares” i eget felt, og så stod den 1-1.
Inden pausen kunne Frederik Sundstrup påny bringe Greve foran og efter pausen burde Patrik Jensen have lukket og slukket, men han misbrugte alene igennem mod Jægersborgkeeperen.
Dette skulle vise sig kostbart for Greve, da Søndergaard fem minutter før tid lod en bold gå til en medspiller. Søndergaard havde dog overset en modspiller, der susede imellem og kun godt målmandsspil fra Frederik Ulriksen fik afværget, til i første omgang hjørnespark.
Et hjørnespark som manglende kommunikation mellem Ulriksen og Emil Larsen, resulterede i endnu et hjørnespark, som blev headet knaldhårdt i mål til 2-2.
En bitter pille, at sluge for Greve, der desværre har fået lidt af børnesygdommene fra sidste sæson tilbage efter den ellers glimrende start på sæsonen.
Man misbruger for mange chancer og spiller med alt for stor risiko i de bagerste rækker.
Næste chance for, at komme tilbage på sporet bliver næste lørdag i Fredensborg.
Foto: Per-Hugo Clausen.
0 kommentarer