Brøndby-træner Thomas Frank jagter fortsat den første sejr. Efter 1-1 mod oprykkerne FC Vestsjælland i første spillerunde blev det søndag til et 0-1-nederlag hos Sønderjyske. Efter nederlaget var han skuffet og samtidig overrasket sit hold.
“Det var lidt for lavt et bundniveau. Det overrasker mig. Første halvleg var under al kritik, og vi er heldige med 0-0 ved pausen. Vi smider alt for mange bolde væk”, siger Thomas Frank.
“Det blev en kamp på deres præmisser, og det er helt fortjent, at de vinder. I anden halvleg er vi dog meget bedre med, men vi koger på en standardsituation, og det scorer de efterfølgende på”, siger Brøndby-træneren.
Brøndby har dermed blot ét point efter to kampe.
0 kommentarer