Der har været godt gang i svingdøren i HB Køge efter nedrykningen fra Superligaen, og her til formiddag har man præsenteret en forstærkning til forsvarskæden. Den nye mand er den 190 centimeter lange engelsk-canadier Nigel Marples, der i første omgang får en kort aftale i klubben.
“Vi får en midterforsvarer, der er fit, men det er klart, at han skal vænne sig til dansk kultur og spillestil. Vi har valgt en begrænset kontrakt i første omgang, da vi ønsker at være helt sikre på, at Nigel magter det spring. Vi tror dog på ham, da han udstråler dejlig ro og et godt blik for spillet samtidig med, at han er meget kontant i spillestilen”, udtaler sportsdirektør Per Rud.
Aftalen med 26-årige Marples er kommet i stand via HB Køges samarbejde med den amerikanske klub Chicago Bridges.
Kilde: Bold.dk
0 kommentarer