![]() |
Duen rundede kamp nummer 100 for HB Køge HB Køges 23-årige keeper Frederik Due (årgang 92) spillede, søndag 10. April, sin kamp nummer 100 for HB Køges bedste mandskab. Og inden sommerpausen kan han faktisk, om alt går vel, gå hen og blive den spiller med flest kampe for HB Køge nogensinde. Tilbage i 2012 debuterede Fredrik Due, der stort set altid har spillet i Herfølge, for HB Køge’s bedste mandskab i en pokalkamp mod AB Tårnby. Siden 2013 har ‘Duen’ været fast førstevalg i buret hos svanerne. Se mere |
![]() |
Overlever Køge BK i Sjællandsserien? Køge Boldklub har det ganske alvorligt svært i Sjællands-serien og med en seriøs mangel på offensive kræfter samt manglende tilgang så ligner Køge et godt bud på en nedrykker fra Sjællandsserien. Dog var sæsonstarten på udebane mod topholdet RB 1906, på forhånd ikke lige kampen hvor man kunne forvente pointhøst for de stribede fra Køge. Selvom ethvert point i bundstriden ville lune gevaldigt på kontoen. Se mere |
![]() |
Herfølges seniorer fik flot sæsonstart De to seniorhold i Herfølge Boldklub, der spiller henholdsvis serie 1 og serie 4, fik en rigtig god sæsonstart med maximumpoint og en samlet målscore på 13-1. Serie 1 holdet fra Herfølge sæsondebuterede på udebane mod B73 Slagelse, hvorfra træner Lars Jensen og hele spillertruppen kunne tage tre point med hjem i bagagen til Herfølge for en udebanesejr på 0-3. Se mere |
![]() |
Rishøj høstede 3 point på eget ‘græs’ Weekenden bød på livsvigtige 3 point til Rishøj BK, der i bunden af Danmarksserien fik revet en 1-0 sejr i land mod bundproppen fra Marstald Rise IF. Kampen blev afviklet på den nye kunstgræsbane i Rishøj, da Stadion fortsat ikke er sæsonklar. Rishøj’s Niklas Hansen blev matchvinder på et flot hovedstød i en ellers uskøn affære. Se mere |
![]() |
Trods tidlig sejrskurs tabte HB Køge Svanerne fik lidt af en drømmestart på opgøret hjemme i Herfølge mod Vejle. Allerede i kampens første minut hamrede Lee Rochester hjemmeholdet i front, men Vejle gav ikke sådan lige op. HB Køge holdt førringen halvlegen ud, men fra anden halvlegs start gav gæsternes pres bonus for Vejle, da Simon Nagel trak ind i banen og flot sparkede bolden i kassen bag 100-kamps jubilaren Frederik Due i HB-Køge målet. Se mere |
![]() |
Greve tog den tredje sejr i træk Greve har fået en fantastisk start på forårssæsonen med sejre over Kalundborg på 2-0 og i den svære udekamp hvor man besejrede FC Sønderborg med 3-2 efter at have været bagud med to mål allerede efter 20 minutter. I dag stod den så atter på hjemmekamp, denne gang mod Oure fodboldakademi som i efterårets kamp kørte Greve rundt i 90 minutter og fortjent vandt med 3-1. |
![]() |
Tommy Møller vandt kampen mod HB Køge HB Køge led endnu et nederlag til Tommy Møller Nielsen. Denne gang i Østre Landsret og må nu af med rundt regnet en million kroner til Ricardos søn, der nu to gange har fået rettens ord for at han har krav på pengene. I mere end tre år har den tidl. HB Køge Cheftræner Tommy Møller Nielsen kæmpet en opslidende kamp for at få udbetalt sit tilgodehavende fra HB Køge. Tidligere har byretten givet Tommy Møller ret i sagen mod sin tidligere arbejdsgiver, men HB Køge var af en anden opfattelse og ankede sagen til Landsretten. Se mere |
![]() |
Slap Greveindsats kostede atter vigtige point Greve lykkedes atter med, at smide point i en kamp, hvor de på forhånd var tårnhøje favoritter mod udebanesvage Marstal/Rise. Greve lignede fra start til slut et hold, der hellere ville være alle andre steder end på banen, og det er temmeligt beskæmmende når man nu melder ud, at oprykning er målet. Bedst understreget ved kendsgerningen, at tre hjemmekampe i efteråret mod hold, der ligger til nedrykning kun har kastet to point af sig. Det rykker man ikke op i 2. division af. Greve har nu nogle måneder til at finde svaret på hvad man vil. Vil man rykke op, skal der nok ledes efter en lille håndfuld spillere der har vilje og tro på tingene….HVER gang. Årets pokalturnering sluttede i øvrigt for Greve´s vedkommende onsdag eftermiddag, da SønderjyskE´s Superligahold som ventet løb med sejren, der lød på 6-2. Arkivfoto: Per-Hugo Clausen. |
![]() |
Greve fik endelig ram på Roskilde KFUM Så lykkedes det endelig Greve, at få skovlen under Roskilde KFUM. 5-3 lød sejren på og dermed kunne man minimere afstanden op til netop KFUM til 5 point. Nu vandt Greve så og fik dermed igen bragt lidt spænding ind i rækkens top. Greve kom foran med 1-0 efter små ti minutter ved Christian Larsson, men inden pausen havde Rasmus Tangvig og Luka Dumic ikke bare udlignet, men bragt Roskildedrengene foran og så lignede det hele jo noget man havde set før på Greve stadion. Efter pausen lagde Roskilde KFUM tilmed voldsomt ud og ramte bl.a stolpen indenfor det første kvarter. Men så tog pokker ved Greve OG Patrik Jensen. Rasmus Vibe udbyggede til 4-2 og med fem minutter tilbage fik Jacob Andersen reduceret til 4-3 så vi som altid når kampene spilles i Greve bliver holdt på pinebænken til det sidste. Roskilde KFUM kastede alt frem i håb om udligning, hvilket i overtiden gav indskiftede Mark Moesgaard(foto) friløberen, der afgjorde det hele. Moes rundede keeper Marc Lyster og puttede 5-3 i det tomme mål. Foto: Per-Hugo Clausen. |
![]() |
Greve holdt nullet efter defensiv storvask Op til det meget vigtige lokalopgør på udebane mod Rishøj´s nedrykkere fra 2. division lørdag eftermiddag, havde der ovenpå Greve´s kæmpe problemer i det defensive været en vask, der nærmere kan betegnes som storvask frem for klatvask. Philip Olsen i midterforsvaret sad ude med karantæne. Hans normale makker i midterforsvaret Martin Søndergaard var rykket op på den centrale midtbane. I stedet var Kenneth Bjergsted rykket ind i midterforsvaret fra sin normale plads på backen, og her blev han suppleret af midtbaneslideren Rasmus Tønnesen. Ikke ligefrem to spillere, der har haft muligheden for at aftjene værnepligt i Den kongelige livgarde og derfor måske lidt atypiske på de pladser. Men den manglende højde blev fuldt ud kompenseret af en ovenud god springkraft samt en utrættelig vilje til, at blive ved at tage de ”tunge” løb når det var nødvendigt. Derudover var målmand, 21- årige Frederik Ulriksen sat af holdet og erstattet af 20-årige Patrick Christensen (foto), der tidligere glimrende har passet buret i træningskampe og en stor del af pokalkampene samt et par enkelte DS-kampe. Kabalen gik op…kønt var det måske ikke, men det kan Greve være hamrende ligeglade med. Det vigtigste var at få restartet den nedskudte defensiv og det lykkedes til fulde. 2-0 vandt Greve og det på et mål i 1. halvleg af Patrik Jensen på straffespark, da en næsten fri Rasmus Vibe blev trukket ned i feltet, og igen i kampens overtid hvor Patrik Jensen frækt næsten fra baglinien udplacerede den tidligere Grevekeeper Christian Emil Pedersen. Indtil da havde Rishøj naturligt nok været meget i boldbesiddelse efter pausen, men fandt aldrig formlen til de helt store chancer. Angående Patrik Jensen var der en lille sjov finesse, der blev snakket en del om på sidelinien. Efter blot otte minutters spil og efter en spurt, markerede Jensen udskiftning ud til bænken. Udefra var det svært at se på ham, at han skulle have problemer, for han viste atter et højt teknisk niveau og krydrede som sagt det hele med to mål. Næste weekend står der en helt utrolig vigtig kamp på Greve stadion, hvor rækkens nummer 1 fra Roskilde KFUM kommer på besøg. KFUM virker helt suveræne i denne sæson og tillagt Greve´s tidligere problemer med netop Roskildedrengene er der lagt op til en længe ventet revanche…..måske Greve´s nye defensiv er løsningen? |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Annonce
Kontakt og information | Sociale netværk | Mest populære kategorier |