Det sker, efter at en tidligere dommer er blevet tiltalt i en sag, hvor ni 14-årige drenge angiveligt er blevet seksuelt krænket af manden, skriver Sjællandske.
Selv om krænkelserne ikke er sket i forbindelse med dommerens hobby på fodboldbanerne, så vil formand for dommerklubben, John ‘Støver’ Hansen alligevel benytte anledningen til at opfordre sine medlemmer til at stemme for et forslag om pædofili-tjek.
Klæder om med børn og unge
“Jeg ved, at folk hos DBU er i færd med at undersøge mulighederne for at indføre systemet generelt. Men intet forhindrer os i på en generalforsamling i vores lokale dommerklub at vedtage en regel, som gør, at vores dommere bliver tjekket. Når man selv har børn, så er det let at se, hvorfor man ikke vil have en pædofil til at dømme ens børns kampe”, siger John ‘Støver’ Hansen.
I dag har virksomheder pligt til at tjekke ansatte, mens foreninger gør det frivilligt. Og når det gælder fodbolddommere, som nogle steder klæder om og bader sammen med børn og unge, så er der hidtil ingen, som har arbejdet seriøst med forslaget om at indføre et tjek.
0 kommentarer