Hos Ringsted IF sporer man for alvor optimisme i dette forår, og bestemt ikke uden grund. Holdet ligger helt rigtigt i svinget til muligvis at skulle spille Divisions-fodbold efter sommerpausen. Men meget kan ske i løbet af forårets kampe.

I forbindelse med sæson-opstarten har Lokalbold.dk har haft en snak med Kasper Jørgensen, der er Assistent-træner hos Ringsted IF i Danmarksserien.
Hvordan er formen i truppen?
“Formen er god. vi har trænet siden 19. januar, og har stort set haft mulighed for at træne uanset hvordan vejret har set ud, så vi er hvor vi skal være i forhold til en opstart. Men der kommer jo altid mere på, efterhånden som turneringen bliver afviklet”.
Har I fået tilgang eller har I mistet spillere i vinterpausen? Virker truppen styrket eller svækket?
“Vi har mistet Jonas Bæk som nu spiller i Australien. Til gengæld har vi fået tilgang af nogle nye: Ulrich Vinzents, som er kommet til fra Malmø FF i Allsvenskan. Alexander Funch er kommet til fra Næstved. Simon Grube kommer fra Slagelse. Hüssein Renkli, der er kommet tilbage efter to år hos Vetterslev, samt hans bror Engin Renkli der har ligget stille i to år med en knæskade”.
“Vi har formået at beholde hele stammen af spillere fra efteråret, hvilket betyder at vi kommer væsentligt styrket ud af vinterpausen. De nye er blevet super integreret på holdet, noget som vi efterhånden er blevet kendt for at være dygtige til, så alt i alt har vi lige pt en meget stærk trup både på- og udenfor banen”.
Hvad er jeres forventninger og målsætninger for sæsonen?
“Vi har altid en målsætning om at forbedre os år for år, både spiller for spiller, som hold og naturligvis også placeringsmæssigt. Det betyder at vores målsætning er at slutte bedre end den tredjeplads vi sluttede på sidste sæson. Vi har en stor tro på os selv og det vi kan, så forventningerne er høje, men ikke urealistiske”.
Hvordan er I kommet igang med sæsonen?
“Første kamp er for vores vedkommende allerede overstået. Vi mødte Frem/Sakskøbing, som vi generelt altid har det svært mod, men 2. Påskedag tog vi hul på forårssæsonen med en dejlig 1-0 sejr, og i store perioder af specielt første halvleg, en rigtig god omgang fodbold fra vores side”.
“Alle er kampe er lige vigtige kan man sige, men for at tanke en masse selvtillid og tro på egne evner, er det altid vanvittig vigtigt at komme godt fra start – der kan være enkelte hold der er lidt sløve startere, så det skal vi lukrere på og forhåbentlighente lidt ekstra point på den konto”.
Har I skader, karantæner, ferier eller andet der gør at I stiller svækket op, eller kan I stille i stærkeste opstilling?
“Vi har været ramt lidt af skader op til sæsonstart og måtte i første kamp undvære Andreas Stysiek, som normalt er en utrolig vigtig spiller for os. Han fik desværre en forstræning i låret næstsidste træning op til turneringsstart. Udover ham havde vores anfører og måske vigtigste spiller Martin Hove karantæne i første kamp, så han stod også udenfor. Han er dog klar igen til weekendens kamp, hvorimod vi må teste Andreas Stysiek torsdag, for at se hvor langt her med sin skade. Vi var og uheldige at få et gult kort i første kamp, der gør at vi ikke kan tage Mohamed Ben Azouz med til Nakskov, da han har fået en dags karantæne”.
Hvor og hvornår spiller I næste kamp?
“Næste kamp er lørdag den 6/4 kl 15.30 i Nakskov”.
Relateret Links:
Holdets stilling/pulje
Seneste artikel med Ringsted
Læs Også:
Herfølge satser på oprykning
0 kommentarer