Anden kamp i sæsonen var på udebane mod Vordingborg IF. Kampen blev fuldt fortjent vundet af Ejby IF Fodbold med 2-1.
Ejby IF Fodbold sad på alt spillet hele kampen igennem, men alligevel var det Vordingborg, der, 25 minutter inde i første halvleg, fik scoret kampen første mål. Stillingen holdt til pausen.
Pausen blev brugt på nogle justeringer af træner Ole Pedersen, og spillerne gik på banen og udførte det straks efter pausen.
Ejby fortsatte tålmodigt sit spil, og det betalte sig, fordi det gav to fantastiske mål. Efter 55 minutter scorede Amir til 1-1. Amir samler en løs bold op på midten af Vordingborgs banehalvdel, dribler ind i banen og skyder den direkte op i modsatte hjørne uden chance for målmanden.
Den selvsamme bedrift gentager Malte Pedersen efter 70 minutters spil. Morten “Urban” dribler først tre mand, og lægger så en god bold op til Malte Pedersen på Vordingborgs banehalvdel. Malte vender rundt, dribler ind i banen, og skyder den op i modsatte hjørne uden chance for målmanden. To næsten ens mål med masser af kvalitet.
“Sejren var hele holdets og trænerens fortjeneste, med god disciplin og tålmodighed”, siger en kampens målscorere Malte Pedersen.
Næste kamp
Ejby IF Fodbold spiller næste kamp på hjemmebane lørdag den 1. september kl 15.00, hvor Faxe BK gæster Ejby Stadion.
Se Også:
Ejbytræner, Ole Pedersen, går efter 3 point hos Vordingborg (WebTV)
0 kommentarer