Netop Derfor var alle sejl også sat ind på at hjemmeholdet skulle tilbage på sejrskurs da bundholdet Karise (fortsat helt uden point) i weekenden gæstede Ejby Stadion.
Men Karise var ikke kommet for at lægge sig ned og ydede faktisk kvalificeret modstand til hjemmeholdet et langt stykke ind i kampen. Faktisk bragte Karise sig i front med 1-0 i første halvleg, men inden pausen havde Ejby fået reduceret til 1-1.
Den uafgjorte stilling holdt til langt inde i 2. halvleg, og faktisk var man begyndt at tro på en overraskelse var på vej, og at Karise måske ville hente deres første point i 17 kampe.
Et gear op for Ejby
Men i kampens sidste 20 minutter satte hjemmeholdet tempoet et gear op, og gæsterne fra Karise, der efterhånden var løbet tør for brændstof efter en ellers flot præstation, kunne ikke følge trop.
Det blev endda en tidligere Karise-spiller, der fik sat gang i hjemmeholdets sejrskurs. Malte Pedersen nådede højest i en luftduel efter et hjørnespark og fik dirergeret bolden sikkert i mål. 2-1 til Ejby, der nu var fyldt med selvtillid og energi. Man fornemmede at der ville komme flere scoringer.
Og det gjorde der. To ekstra af slagsen. Begge hovedstødsmål, og begge sat ind af Ejbys fyrtårn Simon Johansen.
Kampen endte dermed med den forventet hjemmesejr på 4-1.
WebTV:
Lokalbold.dk WebTV sektion har højdepunkter og kommentarer fra opgøret i Ejby. Se målene og hør Cheftræner Ole Pedersens og den dobbelte målscorer Simon Johansens kommentarer hertil.
Senere på ugen bringer vores WebTV sektion et længere interview med Ole Pedersen om Ejbys fortsatte muligheder for at nå serie 1 oprykningen.
WebTV Klippet: Ejby – Karise (Serie 2)
0 kommentarer