“Endelig kom vi på tavlen og endelig fik vi det til at fungere. Vi var det bedste hold, og jeg håber virkelig, at det her er vendepunktet. Eller måske snarere startskuddet til, at vi får en masse tre-pointere”, føjede midtstopperen til lige som han nåede at komme med en lattermild forklaring på, hvorfor det jo altså ikke holdt helt – i hvert fald planen om at holde nullet:
“Det er jo for, at vi også har noget at arbejde videre på i den kommende uges træning”.
Smilede Anders Qvist og cyklede ud i sommeren, mens Nicolai Mikkelsen spadserede rundt i bar mave foran omklædningsrummet for at prale af, at han stadig kunne huske sejrssangen.
“Det er bare så ubeskriveligt dejligt at vinde igen. Og det var fuldt fortjent. Det viser, at vi lige pt bare skal holde fokus på én kamp ad gangen. Nu tror jeg på, at skuden vender, og det skal den også, for vi skal vinde hovedparten af vores kampe”.
“Vi var lidt mere indstillet på at spille på kontra i dag – vigtigste fokus var at lukke af. Og det lykkedes jo, selv om vi nærmest havde bolden hele tiden alligevel. Jeg er helt sikker på, at nu er vi oppe på hesten igen”, sagde Nicolai Mikkelsen og prøvede at overstråle cheftræner Anders Theils brede smil.
“En forløsende sejr – og en fuldt fortjent en. Jeg havde mine bange anelser med alle skaderne og Casper Grønn ude med karantæne, men gutterne derinde gjorde det godt. Både dem, der startede inde, og dem der kom ind. Der var en god energi, og jeg kunne mærke på dem, at det var vigtigt for dem, det her”.
“Nu er vi på tavlen, og det er vigtigt for os”, sagde Anders Theil og fremhævede i en god holdpræstation Lasse Hansen, så længe han havde luft, Martin Nielsen og specielt Nikolaj Hansen, anfører i Casper Grønns karantænefravær.
Kilde: sn.dk
0 kommentarer