FC Roskilde tabte i en tæt kamp

Category: Senior - Elite 2 0

FC Helsingør var skarpest lørdag eftermiddag i Roskilde Idrætspark, hvor FC Roskilde tog imod.

 

0-1 sluttede opgøret, hvor Jonathan Nielsen scorede sejrsmålet i 17. minut, da han i højre side på kanten af feltet modtog bolden, tog et par fine træk og sendte bolden i mål til venstre for FC Roskilde-keeper Frederik Vang Larsen. En god aktion af FC Helsingør-spilleren, som dog også fik let spil af FCR-forsvaret.

 

Hvor gæsterne sad på det meste af spillet i 1. halvleg, kom FC Roskilde længere frem på banen efter pausen og formåede at skabe et godt pres mod FC Helsingør, der i sagens natur var fint tilfredse med at forsvare føringen.

Med sejren holder FC Helsingør altså stadig fast i toppen af rækken, mens FC Roskilde er 13 point efter Hvidovres tophold.

 

Kilde: sn.dk 

 


Related Articles

Add Comment