HB Køges sportsdirektør Per Rud var i efteråret på besøg i Holland flere gange, mens FC Utrecht også har gæstet HB Køge. På den måde er parterne nu overbevist om at der kan etableres et frugtbart samarbejde.
“Intentionen ved samarbejdet er et ligestillet partnerskab. Vi vil stå for FC Utrechts scouting her i Danmark og i resten af Skandinavien og så videreformidle informationer om interessante spillere. Vi er meget stolte over at en stor international klub som FC Utrecht, har valgt os som partner, og det beløb som de vil investere i vores klub, vil give os optimale betingelser for at vækste og opfylde intentionerne ved samarbejdet”, udtaler HB Køges sportsdirektør Per Rud.
“HB Køges hold består mest af spillere fra vores eget akademi, og for os vil det være af stor værdi at vores bedste ungdomsspillere kan få internationale erfaringer ved at besøge FC Utrecht. Det vil være naturligt for os at nogle af vores spillere vil skifte til FC Utrecht i løbet af den tre-årige aftaleperiode, og vi vil være stolte når det sker”, udtaler sportsdirektøren.
HB Køges førstehold vil besøge FC Utrecht i vinterpausen i næste sæson og også HB Køges ungdomselitehold vil besøge den hollandske klub. Det er samtidig aftalt at udvalgte spillere fra HB Køge inden længe vil tage på træningsophold i FC Utrecht.
En anden del af samarbejdsaftalen betyder at FC Utrecht vil sende ungdomshold til Danmark, og at trænere fra de to klubber vil mødes og udveksle erfaringer.
FC Utrecht er som klub i cirka ti gange større end HB Køge målt på tilskuere, omsætning, spillerlønninger, antal ansatte m.m., men den hollandske klub ser et kæmpe potentiale i HB Køge.
0 kommentarer