Kravet var enkelt for begge mandskaber: Kun en sejr kunne bringe det udbytte man søgte. Hverken nederlag eller uafgjort kunne bruges af nogen part i kampen.
Derfor var der på forhånd lagt op til en målrig underholdende affære, men sådan skulle det ikke gå.
Kampen endte med det værst tænkelige resultat for alle parter – Nemlig helt uden scoringer 0-0.
Dermed missede Ejby IF Fodbold lige precis oprykningen til Serie 1, som istedet gik til Karlslunde IF, der nu følger Holmegaard op i serie 1.
Omvendt fik Gørslev IF, trods pæne chancer, ikke reddet sig i bunden af tabellen. Også Gørslev slutter lige precis een placering på den forkerte side af stegen og må en tur ned i serie 3.
Ingen vindere, men to tabere og masser af hængende hoveder hos begge mandskaber efter opgøret, der sagtens (med en smule held) kunne have haft succesfyldt udfald til begge sider.
WebTV
Se de mange forgæves chancer fra opgøret og hør kommentarer fra begge lejre til resultatet.
Du finder WebTV klippet i vores WebTV sektion, eller følg det direkte link herunder:
https://www.lokalbold.dk/webtv2012/?videos=ejby-gorslev-serie-2
0 kommentarer