Topscorer Morten Nielsen var i karantæne og midtbanekrigeren Anders “MC” Christensen er ude for resten af sæsonen efter sin alvorlige skade fra sidste weekend.
Så træner Benny Nielsen måtte trylle lidt og startelleveren var absolut stadig af høj kvalitet.
Greve lagde bedst ud og efter 8 minutter kom Dennis Thorvardarson alene igennem og bragte sikkert Greve foran med 1-0.
Herefter havde Greve flere store chancer for at komme yderligere foran men stillingen ved pausen var uændret 1-0.
Efter pausen gik Greve i den grad i stå og den første halve time kom udeholdet frem til flere alvorlige chancer så Grevekeeper Thobias Henriksen (foto) måtte hive en lille håndfuld klasseredninger op af posen.
En enkelt gang lykkedes det dog ikke, og Hedensted kunne via et hjørnespark udligne til 1-1 da Nicklas Ullum uhindret kunne stige til vejrs og flot hovedstøde bolden i mål.
Det sidste kvarter af kampen fik Greve atter fat i den lange ende og bl.a ramte Rasmus Bogh stolpen.
Greve kom dog ikke nærmere sejren og Hedensted kunne drage den lange vej hjem igen med det ene point i tasken og formentlig ganske godt tilfredse.
Højdepunkter og interview med Greve´s målscorer Dennis Thorvardarson kan ses i WebTV-sektionen.
Link til WebTV klippet:
https://www.lokalbold.dk/webtv2012/?videos=replay-greve-hedensted-danmarksserien
0 kommentarer