Han var dog kun på bænken hvor også to spillere fra U-19 var på plads.
Årsagen var manglen på et halvt hold i skikkelse af skadede Rasmus Vibe og Patrik Jensen samt de karantæneramte Lasse Jensen og Kenni Pedersen samt sygemeldte Sebastian Frank.
Der blev dog ikke brug for træner Madsen. Dertil var nedrykkerne fra Otterup bare for svage, selvom der mod slutningen af kampen kom lidt for meget spænding tilbage i kampen set med Greveøjne.
Før pausen havde Nicolaj Fussing(foto) bragt Greve på både 1- og 2-0. Det sidste på straffespark begået mod Rasmus Jensen, og efter pausen gentog kunststykket sig da Fussing igen fra straffesparkspletten øgede til 3-0 og atter efter, at Rasmus Jensen var blevet nedlagt i feltet.
Otterup reducerede til 3-1, også på straffespark og et flot frisparksmål til 3-2 resulterede i et nervepirrende sidste kvarter.
I kampens overtid blev Martin Søndergaard præsenteret for det røde kort efter formentlig mindre pæne ord til kampens dommer.
Dermed er Greve nu helt uden det sædvanlige midterforsvar til næste weekends hjemmekamp mod Marstal/Rise.
Det var sæsonens FEMTE røde kort til Greve i bare ni kampe!!
Foto: Per-Hugo
0 kommentarer