Greve gjorde rent bord i træningskampene

Efter tre træningskampe den seneste uge, er Greve nu klar til sæsonpremieren på fredag ude mod nyoprykkerne Tåstrup FC.

Tre af DS-kollegerne fra kreds 1 har været modstanderne; Virum blev besejret 1-0 på mål af Nicolaj Fussing, Avedøre blev slået 3-0 på mål af Patrik Jensen, Christian Larsson samt et selvmål, og lørdag var det nedrykkerne fra 2.division Herlev, der kunne tage hjem fra Greve med smæk på 3-1 til følge. Nicolaj Fussing, Frederik Sundstrup samt Rasmus Vibe lavede hver en ”pind”.

Greve har mistet Kaspar Christiansen til Avarta. Derudover er Marc Kristensen, Allan Mohammed og Frederik Bisgaard stoppet i klubben.

Af tilgang har Greve fået 27-årige Mads Knudsen (foto) til pladsen på venstre back.

Mads blev for otte år siden som nyoprykket seniorspiller i Randers FC, kaldt for et af de største talenter i landet.

Mads, der oprindeligt er offensiv midtbanespiller, opnåede i 2005 syv førsteholdskampe for Randers inden han mistede lysten for en kortere periode og senere fortsatte karrieren i HIK, Køge og Næstved.

En anden tilgang finder man i den arbejdsomme midtbanespiller Kenni Pedersen, som træner Michael Madsen har hentet i sin tidligere klub Vanløse. Kenni ligner også en god gevinst for Greve.

I målet er 19 årige Frederik Ulriksen kommet tilbage efter sin 1½ årige skadespause og skal nu kæmpe om pladsen med Tobias Henriksen. Lokalbold.dk´s bud til sæsonpremieren hedder Ulriksen i ”kassen”.

Back/kantspiller Sebastian Frank og backen Rasmus Jensen er rykket op fra klubbens egen U19-afdeling og har begge stort talent, men naturligt nok endnu manglende rutine.

Midterforsvaret har i optakten været en helt særlig historie. Træner Madsen ser gerne Lasse Jensen rykket frem på den centrale midtbane efter Kaspar´s afgang. Som ny makker til Martin Søndergaard var her 19 årige Nicolai Johansen fra Vanløse oprindeligt udpeget, men Johansen fortrød og er ikke længere aktuel i Greve.

Til lørdagens træningskamp var i stedet hentet hjælp hos Rasmus Bogh, der ikke har spillet bold det seneste halve år, men dog stod samtlige 90 minutter igennem mod Herlev uden fejl. Om Rasmus forbliver i den blå trøje er dog tvivlsomt grundet uddannelse.

Alternativet kan betyde, at Lasse Jensen forbliver på sin gammelvante plads ved siden af Søndergaard.

Alt i alt ligner truppen noget man har set alt for længe i Greve Fodbold. En stærk startopstilling, men en skræmmende mangel på bredde. Korthuset kan nemt ramle ved 2-3 skader/karantæner.

Tåstrup-Greve kan opleves i Tåstrup Idrætspark på fredag kl. 19.00.

 

 

Foto: Sn.dk

0 kommentarer

Andre artiklertil forsiden

Påsken indledt med nederlag

Påsken indledt med nederlag

Greves første kamp i påsken stod på en tur til Aarhus, hvor den tidligere Superligaklub Aarhus Fremad tog imod på Riisvangen. En chancefattig og mindre køn kamp blev vundet af hjemmeholdet med 1-0, på et mål af Esben Lauridsen efter en halv times spil. Greve har atter en påskekamp på mandag 2. påskedag, hvor rækkens

Greve hentede forårets første sejr

Greve hentede forårets første sejr

Greve hentede lørdag eftermiddag forårets første sejr, da Tingbjerg lagde græs til kampen Brønshøj-Greve. Allerede efter fem minutter kom de i dagens anledning helt blåklædte Grevespillere ellers bagud, da Philip Olsen hårdt presset ikke kunne undgå at score selvmål. Efter tyve minutter måtte en skadet Anders Hunsballe lade sig erstatte af Jakob Sparholt, og det

Greve hentede et overraskende point

Greve hentede et overraskende point

Greve hentede søndag et overraskende point mod rækkens førerhold, Brabrand. Efter en mindre god start på sæsonen viste Greve i dag klart opadgående takter, og på trods af Brabrandføring efter pausen kom Greve godt igen, hvorefter indskiftede Nicolai Nielsen, der er kommet fra Vanløse, med fem minutter igen kunne udligne til slutresultatet 1-1. Det var

Store klø til Greve

Store klø til Greve

Greve fik i den grad ørerne i maskinen, da de søndag hjemme på kunstgræsbanen tabte med 0-4 til midtjyske Kjellerup. Greve brugte størstedelen af kampen på at øse den ene lange bold efter den anden opad banen, hvilket ikke voldte Kjellerup de største problemer at afvise. En besynderlig stil når man ved hvor mange teknisk

Grevenederlag i premieren

Grevenederlag i premieren

Greve, der kvalificerede sig til 2. divisions oprykningsspil, har haft mere gang i svingdøren op til denne sæson end længe set. Væk er Mads Hashiba, Rasmus Vibe, Zia Wahidi, Patrick Christensen, Martin Søndergaard og Christian Larsson. De to sidstnævnte dog ikke længere væk end 2. holdet. Tilgangen lyder på Jacob Berthelsen fra Horsens, Edonis Emini

se mere

Annonce

Kontakt og information

Sociale netværk

Mest populære kategorier