Greve holdt kampen igennem et solidt pres på holdet fra Lolland men uden den store effekt da man slet ikke forstod at komme rigtigt rundt om de noget tunge men godt kæmpende lollikker.
Nicolaj Fussings scoring til 1-0 og Christian Larssons kæmpe afbrænder fri for mål var det man kunne hæfte sig ved, og så lige Martin Lohse´s lidt for nemme vej til udligningen til 1-1.
Topscorer Morten Nielsen blev for anden kamp i træk holdt på bænken trods skadesfri og fik kun en lille halv time på banen uden det ændrede væsenligt på ret meget.
Den nye træner Michael Madsen kunne med det samme tage en masse arbejde med sig hjem og har nu et par måneder til at forberede sig inden det går løs igen efter nytår.
0 kommentarer