Greve´s sidste kamp var på udebane mod B.1903, der trods 2.pladsen i rækken ikke kan rykke op da de agerer reserver for FCK.
B.1903 var bedst før pausen og det var derfor ganske rimeligt, at de kunne gå til pause med en føring på 1-0 på et flot skruet frispark et par meter uden for straffesparksfeltet.
Efter pausen kom der fut i Greve og Morten Nielsen kunne kort inde i halvlegen udligne på hovedstød efter indlæg fra Christian Larsson.
Samme Larsson stod også bag indlægget til midterforsvareren Kaspar Christiansen, der var gået med frem og satte Greves sejrsmål ind midt i halvlegen.
Denne uge betyder derfor et lille slutspil mellem Greve, Herlufsholm og Brabrand om en enkelt plads i næste sæsons Danmarksserie og programmet er følgende:
Tirsdag den 26. juni 2012 klokken 19.00
Brabrand II – Herlufsholm
Torsdag den 28. juni 2012 klokken 19.00
Herlufsholm – Greve
Lørdag den 30. juni 2012 klokken 13.00
Greve – Brabrand II
0 kommentarer