Greve spillede sig på oprykningsplads

Greve har med dagens overbevisende sejr på 5-1 over Krarup/Espe, samt Kolding Boldklub´s noget overraskende nederlag til Roskilde KFUM på 2-4, spillet sig op på den oprykningsgivende 2.plads i Danmarksseriens kreds 2, ni points efter suveræne Kolding IF, men med en kamp i baghånden.

Der er hermed lagt op til et brag af en kamp når rækkens anden Koldingklub… Kolding Boldklub, næste lørdag gæster Greve stadion for at afvikle den tidligere udsatte kamp.

En kamp, der markerer afslutningen på et godt Greveefterår og samtidig bliver cheftræner Michael Madsens sidste kamp i spidsen for holdet.

Madsen vil fremover optræde i rollen som assistenttræner.

I dagens hjemmekamp skulle der blot gå to minutter før Rasmus Vibe havde bragt Greve foran med 1-0.

De følgende tyve minutter blev Krarup/Espe udsat for et rent stormløb fra et yderst aggressivt og motiveret hjemmehold, der burde have lukket kampen allerede her.

Der kom dog ikke yderligere scoringer før pausen.

Det gjorde der til gengæld efter pausen. Nicolaj Fussing blev nedlagt i feltet og scorede selv til 2-0 på straffesparket.

Stor respekt for, at Greve næsten altid vil forsøge, at spille sig ud af pressede situationer…..også i forsvarszonen, men selvom det for det meste lykkes, er der bare situationer hvor bolden skal have en på frakken.

En af disse situationer udløste et straffespark til udeholdet, da Martin Søndergaard mistede bolden men til gengæld ”fik manden”. Reducering til 2-1 og tyve minutter igen.

For folk med sarte nerver udeblev spændingen heldigvis, da Rasmus Vibe få minutter senere fik timet sit opspring perfekt, og med hovedet dirigerede bolden i mål til 3-1, og så var fynboerne ”punkteret”.

Indskiftede Patrik Jensen blev spillet fri og satte sikkert 4-1 ind, og Martin Søndergaard revancherede sit forsvarskiks med et godt og præcist spark fra kanten af feltet til slutresultatet 5-1.

Lørdag venter som skrevet står så topkampen mod Kolding Boldklub. En direkte duel om, at overvintre på en oprykningsplads.

 

 

 

 

Foto: Per-Hugo.

0 kommentarer

Andre artiklertil forsiden

Påsken indledt med nederlag

Påsken indledt med nederlag

Greves første kamp i påsken stod på en tur til Aarhus, hvor den tidligere Superligaklub Aarhus Fremad tog imod på Riisvangen. En chancefattig og mindre køn kamp blev vundet af hjemmeholdet med 1-0, på et mål af Esben Lauridsen efter en halv times spil. Greve har atter en påskekamp på mandag 2. påskedag, hvor rækkens

Greve hentede forårets første sejr

Greve hentede forårets første sejr

Greve hentede lørdag eftermiddag forårets første sejr, da Tingbjerg lagde græs til kampen Brønshøj-Greve. Allerede efter fem minutter kom de i dagens anledning helt blåklædte Grevespillere ellers bagud, da Philip Olsen hårdt presset ikke kunne undgå at score selvmål. Efter tyve minutter måtte en skadet Anders Hunsballe lade sig erstatte af Jakob Sparholt, og det

Greve hentede et overraskende point

Greve hentede et overraskende point

Greve hentede søndag et overraskende point mod rækkens førerhold, Brabrand. Efter en mindre god start på sæsonen viste Greve i dag klart opadgående takter, og på trods af Brabrandføring efter pausen kom Greve godt igen, hvorefter indskiftede Nicolai Nielsen, der er kommet fra Vanløse, med fem minutter igen kunne udligne til slutresultatet 1-1. Det var

Store klø til Greve

Store klø til Greve

Greve fik i den grad ørerne i maskinen, da de søndag hjemme på kunstgræsbanen tabte med 0-4 til midtjyske Kjellerup. Greve brugte størstedelen af kampen på at øse den ene lange bold efter den anden opad banen, hvilket ikke voldte Kjellerup de største problemer at afvise. En besynderlig stil når man ved hvor mange teknisk

Grevenederlag i premieren

Grevenederlag i premieren

Greve, der kvalificerede sig til 2. divisions oprykningsspil, har haft mere gang i svingdøren op til denne sæson end længe set. Væk er Mads Hashiba, Rasmus Vibe, Zia Wahidi, Patrick Christensen, Martin Søndergaard og Christian Larsson. De to sidstnævnte dog ikke længere væk end 2. holdet. Tilgangen lyder på Jacob Berthelsen fra Horsens, Edonis Emini

se mere

Annonce

Kontakt og information

Sociale netværk

Mest populære kategorier