Fredericia kunne spille sig et godt stykke væk fra bunden, mens HB Køge helst skulle bruge alle 3 point for at holde sig inde i kampen om oprykningspladserne.
Første halvleg blev ikke den mest sindsoprivende affære, men efter pausen fik de fremmødte tilskuere lidt at glæde sig over. Hjemmeholdets Christian Ege Nielsen fangede HB Køge målmand Frederik Due et stykke ude af sit mål, og saksesparkede på flotteste vis bolden i nettet til 1-0.
Det spektakulære mål blev kampens eneste, og dermed rykker Fredericia et stykke fra Hvidovre under stregen, som der nu er otte point ned til, mens HB Køge nu har syv point til Horsens på andenpladsen.
Netop Horsens er HB Køges næste modstander, når de to hold tørner sammen på SEAS NVE Park i Herfølge Skærtorsdag i Påsken.
0 kommentarer