Stadion der Freundschaft i Grimma ved Leipzig dannede sent søndag eftermiddag ramme om HB Køges anden kamp på træningsturen til Tyskland.
Modstanderen var Premier League klubben Fulham FC, der sendte sine spillere ind til sæsonens første træningskamp efter at truppen vendte tilbage fra ferie.
Selvom Fulham havde mest spil og flest chancer forsvarede HB Køge sig heroisk og slap fra opgaven med et flot 0-0 resultat.
HB Køges bagerste geledder stod stærkt mod Fulhams pres og i målet leverede Morten H. Jensen en flot indsats, krydret med en superredning kort før pausen på en flugter fra Trotta.
Kilde: Lørdagsavisen
0 kommentarer