HB Køge sejr i Silkeborg

Nicolaj Madsen blev matchvinder, da han efter en times spil scorede kampens eneste mål, da HB Køge ude slog Silkeborg i Superligaen med 1-0.

Silkeborg fik hjemme besøg af HB Køge i Superligaen søndag eftermiddag. For gæsterne, der havde 14 point op til nedrykningsstregen, handlede det om at vise sig fra sin bedste side, mens værterne Silkeborg skulle tanke tre point op på kontoen i jagten på de europæiske pladser.

Værterne måtte undvære rutinerede Frank Hansen, der var i karantæne, men i starten af kampen formåede Silkeborg alligevel at spille sig frem til en håndfuld gode muligheder på det ujævne græstæppe.

Gæsterne var uden målfarlige Fabinho, der var blevet skadet, men efter seks minutters spil viste HB Køge, at man godt kunne uden Fabinho. Efter flot opspil kom Lasse Kronborg frem til en god skudmulighed, som desværre for Kronborg strøg tæt forbi.

Kort efter burde Henrik Tømrer Pedersen have bragt Silkeborg i front, da han tæt under mål blev spillet helt fri. Tømreren var dog uskarp, og sendte sin afslutning forbi målet. Seks minutter senere misbrugte Henrik Pedersen endnu en god mulighed, og kort efter spillede Nicolaj Ritter og Kasper Risgård sig igennem dog uden at ramme en angriber i boksen.

10 minutter før pausen fik Silkeborg endnu en kæmpe mulighed, da Dennis Flinta kom alene igennem i højre side. I stedet for at afslutte forsøgte Flinta at ramme Henrik Pedersen, men HB Køge kom i vejen, og fik afværget.

Efter pausen fortsatte det bølgende spil, og efter 59 minutters spil bragte gæsterne sig i front. Adeola Runsewe kom fri i højre side, hvorefter han lagde en perfekt bold ind til Nicolaj Madsen, der fik dirigeret bolden i nettet til en HB Køge-føring.

Dermed var Silkeborg tvunget frem, og værterne forsøgte at skubbe længere frem på banen. Det kastede muligheder i omstillingsspillet af sig, som da Lee Rochester Sørensen var alene igennem, men Sørensen var uskarp og fik ikke afsluttet.

Silkeborg gav mod slutningen af kampen debut til tilbagevendte Sebastian Svärd, mens Dennis Flinta blev rykket op i angrebet i jagten på scoringer. Kasper Risgård var tæt på at score, da han sendte sit hovedstød tæt forbi stolpen med fem minutter igen, mens Nicolaj Thomsen brændte en friløber i den anden ende.

Trods det sene pres fik Silkeborg ikke scoret. HB Køge kunne derfor glæde sig over at have sikret sig sæsonens anden sejr i sæsonen. Begge sejre erhvervet imod Silkeborg som HB Køge åbenbart har et ganske godt tag på.

 

Kilde: Bold.dk 

 

0 kommentarer

Andre artiklertil forsiden

Påsken indledt med nederlag

Påsken indledt med nederlag

Greves første kamp i påsken stod på en tur til Aarhus, hvor den tidligere Superligaklub Aarhus Fremad tog imod på Riisvangen. En chancefattig og mindre køn kamp blev vundet af hjemmeholdet med 1-0, på et mål af Esben Lauridsen efter en halv times spil. Greve har atter en påskekamp på mandag 2. påskedag, hvor rækkens

Greve hentede forårets første sejr

Greve hentede forårets første sejr

Greve hentede lørdag eftermiddag forårets første sejr, da Tingbjerg lagde græs til kampen Brønshøj-Greve. Allerede efter fem minutter kom de i dagens anledning helt blåklædte Grevespillere ellers bagud, da Philip Olsen hårdt presset ikke kunne undgå at score selvmål. Efter tyve minutter måtte en skadet Anders Hunsballe lade sig erstatte af Jakob Sparholt, og det

Greve hentede et overraskende point

Greve hentede et overraskende point

Greve hentede søndag et overraskende point mod rækkens førerhold, Brabrand. Efter en mindre god start på sæsonen viste Greve i dag klart opadgående takter, og på trods af Brabrandføring efter pausen kom Greve godt igen, hvorefter indskiftede Nicolai Nielsen, der er kommet fra Vanløse, med fem minutter igen kunne udligne til slutresultatet 1-1. Det var

Store klø til Greve

Store klø til Greve

Greve fik i den grad ørerne i maskinen, da de søndag hjemme på kunstgræsbanen tabte med 0-4 til midtjyske Kjellerup. Greve brugte størstedelen af kampen på at øse den ene lange bold efter den anden opad banen, hvilket ikke voldte Kjellerup de største problemer at afvise. En besynderlig stil når man ved hvor mange teknisk

Grevenederlag i premieren

Grevenederlag i premieren

Greve, der kvalificerede sig til 2. divisions oprykningsspil, har haft mere gang i svingdøren op til denne sæson end længe set. Væk er Mads Hashiba, Rasmus Vibe, Zia Wahidi, Patrick Christensen, Martin Søndergaard og Christian Larsson. De to sidstnævnte dog ikke længere væk end 2. holdet. Tilgangen lyder på Jacob Berthelsen fra Horsens, Edonis Emini

se mere

Annonce

Kontakt og information

Sociale netværk

Mest populære kategorier