Længe lignede det en smal 1-0 sejr til HB Køge på det mål, som Vito Hammershøy-Mistrati scorede i kampens 68. minut.
1-0 var nemlig fortsat stillingen med blot fire minutter tilbage af opgøret ifølge stadionuret på SEAS NVE Park.
Men først så udlignede fire-måls helten fra Skives 5-2 over FC Fyn sejr sidste søndag, Morten Bech Andersen til 1-1.
To minutter senere, i det 88. minut, bragte Marc Rochester Sørensen atter HB Køge på sejrskurs med sin scoring til 2-1, men inden HB Køge spillerne havde fået armene ned oven på scoringen, udlignede Jakob Andersen til slutresultatet 2-2.
Et lidt unødvendigt pointtab for HB Køge, når man så sent i kampen er foran og i overtal.
Skive IK blev allerede i kampens 22. minut reduceret til 10 mand, da Ayinde Lawal modtog sit andet gule kort i kampen, og dermed fik den varme bruser i omklædningsrummet for sig selv.
Kilde: Lørdagsavisen.dk
Foto: JCJ, Lørdagsavisen.dk
0 kommentarer