I forbindelse med den forestående sæsonstart har Lokalbold.dk har haft en snak med Morten Bering, der er Cheftræner hos Herfølge Boldklub, Serie 3.
Hvordan er formen i truppen?
“Den er grundlæggende hvor den skal være for hovedparten af truppen, men enkelte spillere har haft lidt skader eller sygdom og derfor mangler de lidt. Jeg tror at jeg gennem tiderne har sendt hold på banen som har været i bedre form, end det som kommer på banen på lørdag, men jeg vurderer bestemt ikke at vi er i dårlig form. Det er bare ikke vores top-prioritet at være det hold i Serie 3 der kan løbe mest! Dertil har vi en anden tilgang, samt andre fokuspunkter vi vægter højere”.
Har I fået tilgang eller har I mistet spillere i vinterpausen? Virker truppen styrket eller svækket?
“Truppen er helt klart styrket i forhold til efterårets sæson. Vi har fået tilgang af hele 7 nye spillere, som alle er med inde omkring holdet. Et par af dem er endda gået direkte ind på holdet, hvilket selvfølgelig gør at bredden er øget, men også at vores start-11’er er blevet en tand mere skarp. Dertil kommer den positive effekt, at via den øget konkurrence, der er på alle pladser efterhånden, så synes jeg at vi oplever et højere niveau hos flere spillere, og en forandring i truppens mentalitet, til det mere positive. Jeg hæfter mig i øvrigt ved, at alle nytilkomne spillere har en fortid i Herfølge eller på HB Køge’s ungdomshold, så det passer fint i tråd med at vi gerne vil tilføje spillere som er teknisk og taktisk godt skolet, og har den rette træningsmentalitet med i rygsækken. Eneste minus i bogen, er at vores alt-muligt-mand: Nicholas Sieljaks, er taget ud for at rejse”.
Hvad er jeres forventninger og målsætninger for sæsonen?
“Vi skal hurtigst muligt sikre os oprykning til Serie 2. Vi går efter at vinde rækken. Derudover har vi en del-målsætning, der hedder at vi skal have mere end de 27 point vi fik i efteråret. Vi mener at vi er det bedste hold i rækken, og det skal vi bevise overfor os selv”.
Hvem er Jeres første modstander og hvor vigtig er den kamp?
“Vi møder Herlufsholm på hjemmebane i første kamp. Det er jo kliché-agtig sagt, men den er selvfølgelig enormt vigtig at vinde i forhold til at kunne komme godt fra start. Alle kampe er vigtige, men der kan ligge en masse psykologiske ting i at vinde den første kamp. Så er man ligesom igang ovenpå en lang pause, mens det rent eksternt signalere overfor vores forfølgere, at vi bliver svære at indhente. Så jo – Den kamp er vigtig”.
Har I skader, karantæner, ferier eller andet der gør at I stiller svækket op, eller kan I stille i stærkeste opstilling?
Vi har en enkelt spiller ude med et knæ der driller, og så løber flere spillere med forskellige småskader. Derfor har vi heller ikke spillet kampe i Påsken, så alle kan blive helt klar og skadesfrie frem mod første kamp”.
Hvor og hvornår spiller I første kamp?
Vi møder Herlufsholm hjemme på kunstbanen i Herfølge. Det gør vi lørdag den 6. April, og der fløjtes op kl. 15:30
Relateret Links:
Holdets stilling/pulje
Seneste WebTV indslag med Herfølge BK
Seneste artikel med Herfølge BK
0 kommentarer