Onsdag eftermiddag kørte Martin Jungsgaard fra sit job i Taastrup til Næstved for at tage afsked med sine spillere. Træneren fik meddelelsen om sin afskedigelse tirsdag aften, så han har ikke haft forfærdelig lang tid til at fordøje nyheden.
Næstved overvintre på en 3. plads i 2. Division Øst med ialt 30 point. Ni kampe er vundet, 3 er spillet uafgjort, mens der blot er tabt 3 gange i første halvdel af sæsonen. Denne midtvejs-stilling er åbenbart ikke godt nodt for Næstved ledelsen, der tirsdag aften meddelte Martin Jungsgaard at samarbejdet ville stoppe.
“Vi kunne have vundet flere kampe. Det er det, jeg lige nu tænker, vi kunne have gjort bedre. For jeg synes, mange af spillerne er blevet bedre hen over tiden. Og jeg var i den tro, at måden vi gjorde det på, var måden hvorpå vi fik resultater”, siger Jungsgaard ifølge sn.dk
På Næstved Boldklub’s hjemmeside forlyder beskeden fra ledelsen bl.a. således:
“Efteråret har ikke givet den pointhøst, som der var satset på, og ledelsen har derfor evalueret og taget beslutningen om, at tiden er inde til nyt blod på cheftrænerposten”, skrives der på naestvedboldklub.dk
Der er endnu ikke en ny træner på plads hos Næstved.
0 kommentarer