10 point har HB Køge ned til nedrykningsstregen, efter lørdagens 1-0-sejr i Skive. Med blot otte spillerunder igen mener topscorer Anders Kaagh derfor, at svanerne endegyldigt er ude af bundkampen.
“Nu skal vi i hvert fald ikke kigge nedad mere, det er 100 procent sikkert. Nu kan vi spille 100 procent frit, og virkelig bygge på til næste sæson. Vi har mange lovende spillere, som kan udvikle sig i den kommende kampe”, siger Kaagh til bold.dk
Angriberen tegnede sig selv for den forløsende scoring få minutter før tid.
“Jeg synes vi formår at tro på det hele kampen igennem. Opgøret kunne måske være vippet til begge sider, men jeg synes at vi i slutfasen tror lidt mere på det end dem, så alt i alt synes jeg det var meget fortjent, at vi fik scoret”, siger Kaagh til bold.dk
“Jeg havde en kæmpechance i første halvleg, endda med hovedet, som er min spidskompetence. Så det var rart, at jeg fik revancheret mig i anden halvleg.”
Kaagh har, ligesom angrebsmakker Jeppe Kjær, scoret ni mål i denne sæson.
Kilde: bold.dk
0 kommentarer