Inden kampen havde Køge arrangeret at der var gratis øl/vand og kage til de fremmødte i anledning af senior-formand Brian “Schille” Hansen, som fyldte 40 år i lørdags. Og det var noget af et målshow Køge-spillerne havde i gaveposen til Schille og alle de fremmødte.
Køge lagde godt fra land, hvor de styrede det meste af spillet og efter ca 10 minutters spil, kom det første mål. Rasmus Griersen kommer højest på et godt slået hjørnespark og bringer hjemmeholdet foran 1-0.
Efterfølgende prøver Holbæk og svarer igen, med det samme, efter en fejlaflevering som Malte Gleerup laver, men Holbæk for ikke udnyttet den store fejl.
Efter 18 minutters spil bringer Køge holdet sig på 2-0, efter en tilfældig bold, lander oppe i Holbæks felt, kæmper Nicklas Spanggard sig igennem og får scoret kampens andet mål, til stor glæde for de fremmødte.
Derefter går kampen lidt i dødvande og Holbæk begynder mere at ligne et hold der så småt har opgivet kampen om point og alt spænding i kampen forsvinder efter 25 minutters spil, hvor Holbæk forsvaret noget kluntet får lavet straffespark, efter skub i ryggen på en Køge-spiller, efter endnu et hjørnespark.
Sparket fra 11-meter pletten tager Zia Wahidi sig af, og bringer sikkert Køge holdet foran 3-0.
Og mareridtet fortsatte for Holbæk i første halvleg, efter 39 minutters spil, var det målscoren Zia som ligger et klasse indlæg til bagerste stolpe, hvor Mustafa Derin står helt fri og bringer Køge holdet foran 4-0, som også var pause resultatet.
2. halvleg startede noget sløvt, et Holbæk hold, der allermest bare gerne ville hjem og glemme alt om kampen og et Køge hold, der bare skulle køre den hjem på cruise kontrol, men som altid vil tilskuerne have mere og det fik de.
Efter 67 minutters spil, hamrede indskiftede Søren Seier, et endnu større søm i Holbæk kisten, da han bragte Køge holdet foran 5-0 og 12 minutter senere scorede Søren Seier sit andet mål, hvor han satte bolden helt op i nettaget og bragte hjemmeholdet foran 6-0.
Patrick Andersen sluttede den helt store målfest af i overtiden med dagens klart bedste mål, ude fra kanten af feltet, placerer han den perfekt ovre i modsatte hjørne, og bringer dermed Køge holdet foran 7-0. Efter det mål, var både spillere, trænere og tilskuere helt oppe og køre over dette flotte mål.
7-0 blev samtidig kampens resultat og dermed fastholder Køge deres 3. plads og for fjerde kamp i træk holder Køge buret rent. Det lover godt for Køge resten af foråret, hvis de kan fastholde det høje niveau de har vist i de første 4 kampe.
0 kommentarer