Med en sejr kunne Morten Eskesens tropper sikre sig oprykning til Serie 1 fra næste sæson
– skønt der fortsat resterer fire spillerunder.
“Vi havde afbud fra tre spillere, der alle var optaget af sidste skoledag, men alligevel fik vi hurtigt sat tingene på plads og kunne gå til pausen med en føring på 3-0. I starten af anden halvleg blev det 4-0, men så kom AIK 65 Strøby godt med i kampen igen og fik reduceret til 4-2, inden vi fik lukket kampen og sikret en sejr på 6-2”, fortæller træner Morten Eskesen.
“Det er fantastisk at rykke op uanset hvilket niveau man spiller på. Nu har vi nået det mål vi satte os inden sæsonstarten i august måned sidste år – så nu skal vi igang med at forberede den nye tilværelse i Serie 1”, siger Morten Eskesen.
Morten Ytte Olsen med to og Mark Sørensen med én scoring inden pausen og Simon Gohr, Ole Mogensen og Claus Andersen med hver en scoring efter pausen bragte sejren og oprykningen i hus.
Køges næste opgave er det spændende lokalopgør lørdag den 2. juni kl. 15.00 mod rækkens nummer tre, Ejby IF på Ejby Stadion.
Kilde: Lørdagsavisen.dk
0 kommentarer