Køge BK plejer (af uvisse årsager) altid at have problemmer med netop Svogerslev, og trods det faktum at Køge-mandskabet spiller for spiller er et bedre hold end Svogerslev, så plejer Roskilde-holdet at volde Køge store problemmer. Som oftes vinder Køge kampene mod Svogerslev, men gerne kun med et enkelt mål, og som regel først med en afgørelse i kampens slutfase.
Onsdagens opgør på Køge Stadion blev ingen undtagelse herpå.
Rasmus Greiersen bragte ellers Køge på sejrskurs midtvejs i første halvleg, men allerede kort tid efter fik gæsterne fra Svogerslev udlignet til 1-1.
Faktisk holdt denne stilling til langt inde i 2. halvleg, hvor det længe lignede en pointdeling på Køge Stadion.
Hjemmeholdet var bedst og spilstyrende, men gæsterne havde bestemt også deres muligheder.
Blot to minutter før tid dukkede Zia Wahidi op og fik bolden i kassen for Køge, og kunne derfor sikre Køge de tre vigtige point i kampens døende minutter.
De tre point rykker dog ikke ved tabelplaceringerne i serie 1, hvor Køge fastholder sin 5. plads. Afstanden til forfølgerne er nu ændret til 4 point, mens topplaceringerne er kommet en smule tættere på.
Køge BK kan dog rykke op på 4. Pladsen i serie 1, hvis man lørdag på udebane slår Fløng/Hedehusene i efterårets næstsidste runde, mens Brøndby (i så fald) sætter point til i topopgøret mod Tuse, hvilket ikke bør være urealistisk.
Sidste kamp for Køge Boldklub, inden vinterpausen, bliver lørdag 2. November på hjemmebanen Køge Stadion, hvor der er lagt op til et lokalbrag mod naboerne fra Solrød FC, der oven i købet ligger på placeringen lige under Køge i tabellen.
0 kommentarer