Det er fedt at spille fodbold. Der er noget helt specielt over at kunne føre bolden op ad banen i samlet flok som et hold og spille sig til en sejr. Det kan dog også være en hård omgang at skulle spille en hel fodboldkamp. Du skal nemlig ikke bare kunne sparke til en bold. Det har også rigtig meget med udholdenhed at gøre, hvis en fodboldkamp skal lede til sejr.
Er hele holdet træt de sidste 20-30 min. af kampen, kan et overtag på kampen hurtigt blive vendt. I dette indlæg kan du læse mere om, hvorfor konditionstræning er ligeså vigtigt, når du spiller fodbold, som det er at lære at sparke til en bold.
Få et bedre spil med en bedre kondition
Hvis du allerede nu spiller fodbold, ved du, hvor vigtigt kommunikation og sammenspillet er, for at det bliver en god kamp. I skal være i stand til at spille hinanden på de rigtige tidspunkter og med den rigtige aflevering. Fodbold er dog meget mere end at sparke til en bold. Der skal en forholdsvis god kondition til, hvis du skal være i stand til at være en del af hele kampen.
I løbet af en fodboldkamp kan du hurtigt komme til at løbe over 10 km. Derudover er det ikke bare løb i et moderat tempo hele vejen igennem kampen. Det indebærer ofte forskellige former for intervalløb, hvor det hurtigt kan udvikle sig fra lidt lunten til at sætte i en længere spurt mod mål. Det indebærer derfor, at du har en rigtig god udholdenhed, hvis du skal klare dig igennem alle 90 min. af fodboldkampen.
Hvis du sørger for at holde din konditionstræning ved lige, træner du dit hjerte til at kunne holde dampen oppe i længere tid. Du vil derfor have mere overskud i løbet af kampen, og du vil opleve, at du kan løbe længere i løbet af en kamp.
Konditionstræning kan være mange ting
Nu tænker du måske, at konditionstræning må betyde, at du tager nogle runder rundt om en fodboldbane, indtil du ikke kan mere. Det er selvfølgelig en måde, du kan træne din kondition på. Der findes dog også en masse andre måder at gøre det på. Du kan derfor sagtens finde en konditionstræning, du synes, er lidt mere spændende. Vil du gerne variere din konditionstræning, er der også rig mulighed for det.
Når du skal vælge konditionstræning, har du et væld af muligheder. Det kan være alt fra en løbetur til en cykeltur. En god måde at træne din kondition på er også ved at benytte sig af en romaskine. Dem finder du i langt de fleste træningscentre. Vælger du at træne din kondition i et træningscenter, er der også en crosstrainer, der kan være en rigtig god måde at få en bedre kondition på. Derudover er der spinning, hvor du rigtig kan få pulsen op og udfordret din kondition.
Mulighederne er mange. Du skal blot vælge den konditionstræning, du mener, giver det bedste til dit fodboldspil, og som, du egentlig synes, er sjovt.
0 kommentarer