Men kampen bliver desværre ikke til noget i første omgang. Den fortsatte hårde nattefrost og sne betyder, at grønsværen på Roskilde Idrætspark ikke bliver klar til kampen, som er aflyst og en ny spilledato skal findes senere på foråret.
Samme skæbne er overgået Rishøjs første hjemmekamp i foråret – lørdag den 6. april mod rækkens tophold Hvidovre IF er også definitivt aflyst – og kampen ugen efter, hvor Rishøj efter planen på hjemmebane skal møde Næstved den 13. april hænger også i en meget tynd tråd.
“Det er næsten til at tude over. Efter en lang opstart brænder alle nu for at komme igang – men der sker formentlig ikke noget de næste par uger. Det bliver godt nok et sammenpresset program vi skal igennem”, siger Rishøj-træner Jimmy Brinksby, der for at få sine spillere i aktion har fået arrangeret en træningskamp lørdag den 30. marts kl. 12.00 mod Herlev IF på kunstgræsbanen på Køge Stadion.
Kilde: Lørdagsavisen
0 kommentarer