Ringsted præsterede det ingen andre har kunnet siden den 19. Maj….de slog Greve.
Allerede efter 2 minutters spil blev et skud smart med ryggen mod mål, rettet af af Ringsteds Kristian Pedersen.
Ringsted startede kampen med et massivt pres mod Greve, hvilket bevirkede at Greve aldrig fik rigtigt fodfæste i kampen.
Man fik aldrig tiden og pladsen til at blive alvorligt farlige og kanterne var lørdag lukket totalt ned i en sjælden set grad.
Jo det var godt forarbejde af Jimmy Kastrup og co på Ringsteds trænerbænk.
Greve har (i lighed med Ringsted) et hold, der er et godt bud på en oprykningsplads, men bredden…eller mangel på samme, kan meget vel blive den faktor, der gør at det alligevel kommer til at knibe i den sidste ende.
Blot få skader /karantæner betyder for det meste omrokeringer på pladserne fremfor en spiller, der kan gå lige ind på pladsen, og i Ringsted kan det meget vel være en del af forklaringen på den hurtige Ringstedføring da man havde byttet lidt rundt på midtbane og forsvar. Man skulle simpelthen bruge tid på at finde sig til rette. At 2.senior af uforklarlige årsager endnu ikke kører optimalt og hver uge skal bruge mange kræfter på blot at stable 11 mand på benene, gør det ikke nemmere. Lidt uforståeligt når man i Greve netop har meldt ud at man vil satse på egen ”avl”
Derudover ser man offensivt mærkbart svækket ud når Morten Nielsen ikke er med, hvilket hans karantæne nu har bevirket i de seneste to kampe, der sammenlagt har resulteret i et enkelt mål efter ni af slagsen i sæsonens to første kampe.
Kampen var fysisk og de gule kort faldt i en lind strøm og man ventede kun på det røde, som dog udeblev selvom Greve´s Oliver Lund i en situation lænede sig kraftigt op af det.
Greve var tættest på i kampens overtid hvor Thomas Pedersen hamrede et frispark direkte på overliggeren, men i bund og grund var Ringstedsejren fortjent. De sad på Greve kampen igennem.
0 kommentarer